|
Ihh hvor jeg dog ønsker mig et ordenligt kamera, så jeg kan få taget nogle pletskud af alle ponyerne.. suk...
_________________________________________________________________________________
Så nærmer julen og den mørke tid sig med meget hastige skridt. Men heldigvis betyder det også at foråret ligger og lurer lige om hjørnet.. Så nu er det snart føl tid igen.. jubii..
_________________________________________________________________________________
Så kom prøvesvarene endelig tilbage fra USA. Baltimore er smokeycreme som forventet. Ee/aa/CrCr. Desværre er han ikke bærer af sølvgenet.. Og Nerissa er palomino, selvom jeg begyndte at ha mine tvivl, med alle de mørkebrune aftegn hun har.
_________________________________________________________________________________
Så kom der lidt nye billeder rundt omkring.
_________________________________________________________________________________
Så blev foldene gjort klar til vinteren og wrappet kom endelig hjem. Nu er vi klar til hr. Vinter melder sin ankomst
________________________________________________________________________________
Så faldt hingste valget for '09 endelig på plads. Jeg har nemlig fået lov at leje Linda's Hingst Stoertebecker´s Genius. Han er efter Elitehingsten Bolster Goya og hovedstambogshoppen Leybucht´s Sintra. Han er flere gange champinon og sejrhingst i tyskland. ________________________________________________________________________________
Så fik vi endelig Baltimore hjem.. Dejligt. Han er simpelthen en smuksak. Hold op hvor bliver han spændende at følge. Han er dog stadig lidt skræmt over den 8 timers lange kørertur. Men det skal nok blive godt..
________________________________________________________________________________
Så er det i weekenden vi skal til tyskland efter Baltimore... Det er en kørertur på godt 8 timer.. Puha det bliver hårdt. Men vi glæder os meget til at komme ned og se Stutteriet.
________________________________________________________________________________
Salgslisten er opdateret
________________________________________________________________________________
Så blev det igen tid til følskue... Og da jeg jo kun har 1 føl, ja så var valget jo ikke så svært.. Afsted gik det med en rigtig lille bandit, der brugte det meste af hendes første showtid med at bukke og stejle.. Hun er en selvstændig dame, der er from som et lam hjemme, men åbenbart syntes hun nok skal sætte dagsordenen nå vi er ude.. hmm..
________________________________________________________________________________
3 gang må være lykkens gang.. Nu har jeg prøvet at sætte en gæstebog på hjemmesiden igen.. Så nu håber jeg ikke der går kludder i den også.. Husk endelig at lægge en hilsen, så jeg kan se du har været forbi!!
________________________________________________________________________________
Bedst som jeg troede at nu skulle jeg ikke ha hingst igen forløbig, dukkede en lille smokey creme hingst op i tyskland.. Så nu er jeg igen ejer af en hingst.. Strathies Baltimore er efter Erileen Bachgen Balch, og ud af Twyford, Revel og Coed Coch blod.. Han kommer hjem til Okt, hvor vi selv kører ned og henter ham.
________________________________________________________________________________
Så gik min svogers nye køb/salg 'site' i luften.. Skynd dig at sætte dine ting/dyr til salg.. Det er nemt enkelt og billigt... www.letsalg.dk
______________________________________________________________
I dag var vi taget en tur til Fjordglimt, da de havde en salgsdag med fremvisning af deres ponyer. Det var et rigtig godt arrangement, som bestemt er noget de fleste "stor"avlere burde gøre efter.. Det er altid spændende at komme rundt og se andres ponyer.
_________________________________________________________________________________
Så blev Bushmill solgt. Hans nye ejer hedder Heidi Poulsen, og vil gerne bruge ham til avl. Vi ønsker alt mulig held og lykke, og glæder os til at se ham i showringen.
__________________________________________________________________________________
I dag bliver Nerissa 4 år.. Og så er der opdateret lidt billeder rundt omkring..
___________________________________________________________________________________
Begge hopper er scannet drægtige.. Så nu venter vi 2 føl til hhv. 2 april og 9 april.. Så det bliver spændende at se vad Bushmill kan "lave"... Han er sat til salg da vi ikke har plads til ham til vinter.. Se salgslisten
___________________________________________________________________________________
Igår var vi til fynsk junishow, og igen var det Sundance der var med.. Hun stod nr 4 ud af 6, i en meget stærk klasse, Men alt i alt var jeg godt tilfreds med hende, og hun fik en masse ros. Det var et godt arrangement, med rigtig flot vejr, og det er bestemt ikke sidste gang vi deltager.
_________________________________________________________________________________
Så skete det umulige alligevel. Maya som blev solgt sidste år, pga hun ikke kunne komme i fol, efter 3 mislykkede forsøg, var alligevel i fol, og fik et buckskin hingsteføl, efter Clausholms Donatello d. 22 maj. Tillykke til fam. Green med familieforøgelsen. Og til alle jer der stoler på dyrlægens ord.. Vær aldrig sikker på en scanning.
_________________________________________________________________________________
se salgslisten
_________________________________________________________________________________
Grundet Nerissa's sene foling, kommer Donatello alligevel ikke til fyn, men i stedet for Bushmill Licens og bedækker Divina og Nerissa.
_________________________________________________________________________________
På lørdag drager Sundance og jeg til plagskue på Allerupgård. Der bliver hård konkurrence ser det ud til. 5 tøser skal kæmpe imod hinanden. Alle af god afstamninger.
__________________________________________________________________________________
D.19/4 valgte Neissa endelig at fole. Det blev et smukt lille Buckskin hoppeføl m. 4 sokker og blis. Hun har fået navnet Rø's No Doubt. Se mere under føl 08
___________________________________________________________________________________
Da jeg har lovet at gøre lidt reklame for min søster's nye hjemmeside, men hjemmesyet tøj, vil jeg lægge et link ind så I kan gå ind og se lidt på sagerne www.musberg.dk ...
__________________________________________________________________________________
Nerissa har åbenbart tænk sig at trække spændingen ud.. Nu 22 dage over tid, ligner hun stadig ikke en der vil fole forløbig. Hun har stort yver og er blød bagtil, og har haft vokspropper 4 gange. Men lige meget hjælper det. Suk
__________________________________________________________________________________
I dag blev der uddelt Elitebevis og Egetoft pokal ud. Ovington Remus der er Farfar til Bushmill, fik titlen af elitehingst, og Randan Aga-khan (far til Nerissa og Delight) indtog en flot 5 plads i kampen om Egetoft pokalen
________________________________________________________________________
Dobbelt fødselsdag for Bogart (20 år) og Bushmill (2 år).. og så lader Nerissa vente på sig...
________________________________________________________________________
Der er kommet link's til alle ponyernes stamtavler i 5 generationer (www.allbreedpedigree.com)
________________________________________________________________________
Nerissa er ved at være godt rund nu.. Det er bare svært at vente længere.. Specielt når alle andre får føl.. Og da vi jo kun får 1 føl i år, håber vi jo på det bliver noget helt specielt.. Men gør alle ikke det??
Det går fint med Delight, hun er ved at finde sin plads i rangordenen.. Men det er ikke nemt at være en lille uerfaren dame blandt de bestemte "tanter" hun går sammen med..
_______________________________________________________________________
På lørdag d. 1 marts kommer Delight hjem.. Det glæder vi os meget til 
_________________________________________________________________________
Endelig har vi fået nyt kamera, så nu kommer der lidt nye billeder af alle ponyer.
___________________________________________________________________________________
En lille hilsen fra Harmonie og fam. Dreyer.. Hun er ellers ved at blive en flot dame

_______________________________________________________________________
Lidt vinterstemning...... nok det eneste sne vi får i år.. 
________________________________________________________________________
Så er der kommet lidt billeder af Delight. De er taget og udlånt af Stutteri Fakla.
________________________________________________________________________
Hvor er det altså livsbekræftende når man kan se den lille følle sparke inden i "moar's" mave.. Men nu er der heller ikke længe til.. Tror Nerissa glæder sig meget til at komme af med den store mave... Og vi glæder os enormt til at se den lille ny...
_______________________________________________________________________
Ja ja.. der sker lidt hele tiden.. Og når man får muligheden for at købe en en cremello, fra nok en af Danmarks bedste avlere, siger man ikke nej.. Så nu er vi de stolte ejere af hoppeføllet Fakla Delight. Hun kommer hjem ca 1 marts, og indtil da kan man nyde hendes smukke udseende på www.faklastud.com .
_______________________________________________________________________ |